Erkmann

stop-motion story

2012-02-06T00:23:00.001+01:00

I indskolingen og på mellemtrinnet handler film og video først og fremmest om at fortælle historier. Berettemodellen introduceres og eleverne begynder at arbejde med klip og indstillinger, fx gennem stop motion.

Selvom eksemplet her er en anelse avanceret - så er ideen lige til at genbruge i et fælles elevprojekt, hvor alle bidrager med en lille del til fortællingen om deres drømme. Filmen sammensættes af små stumper af stop motion, fremstillet af forskellige elever eller elevgrupper, måske vekslende med almindelig video.

viral-opgave

2012-02-05T15:08:00.001+01:00

Ovenstående post-it film kan måske inspirere til elevernes egne produktioner.

Opgaven lyder:

Lav en kortfilm i stop motion format ved hjælp af post-it.
Filmen skal have kvaliteter, der gør den interessant for andre at dele.

viral3 quicksilver

2012-02-05T15:04:00.003+01:00

Virale reklamer kan beskrives som:

Ofte film, men kan også være fx computerspil, e-bøgereller mikrotekster
Benytter sociale netværk som distributionskanal
Målgruppen spreder selv budskabet ved af dele reklamen
Reklamen videresendes eller link til reklamen deles

Virale reklamefilm ligner ofte hjemmeproducerede lommefilm, som ovenstående fra Quicksilver er et godt eksempel på.

viral2 nybolig

2012-02-05T15:01:00.000+01:00

Reklamefilmen Snegle på farten (se herover) kunne være et eksempel på en reklamefilm, der kan bruges i forbindelse med arbejdet med film. Filmen kan analyseres ud fra klassiske elementer som:

Miljø og Personer
Lyssætning
Visuel stil
Billedudsnit
Perspektiv
Billedkomposition
Tekstur og Farve
Kamerabevægelse
Fortælletid og fortalt tid
Sekvens, scene, indstilling, frame, klip
Klipperytme
Markører af spring i tid og rum
Kontinuitet
Reallyd og effektlyd
Dialog og Voice over
On- og Off screen lyd
Musik i handlingen
Musik uden for handlingen

Der er mere hjælp at hente på Dfi.dk – fx materialet om filmens virkemidler fra skoletjenesten fra Film-X.

viral1 carlsberg

2012-02-05T14:55:00.000+01:00

Til et tema om virale reklamer kan man vel ikke komme udenom Carlsbergs nye reklamefilm - se herover. Reklamefilm og især virale reklamefilm kan indgå i mange forskellige temaer i danskundervisningen. Først og fremmest selvfølgelig reklame, men mange reklamefilm kan også bruges i arbejdet med kortfilm og webetiske emner om vores liv i de sociale netværk.

Når du skal analysere en reklamefilm, kan du fxundersøge:

• Er der en historie i reklamen?

• Hvilken opbygning har reklamen?

• Er der en optrapning af en konflikt, klimaks ogudtoning?

• Hvordan er indledningen og afslutningen?

Du kan finde mere om reklamefilm på: http://www.reklamefilm.statsbiblioteket.dk/

Lav et spil

2012-02-05T12:28:00.000+01:00

Når vi arbejder med computerspil i skolen kan ske ud fra 3 forskellige præmisser:

Computerspil med læringspotentiale kan fungere som læringsresurser præcis som bøger, film og så videre.
Computerspil som kulturel artefakt kan indgå som skønlitteratur, film og så videre.
Eleverne kan komme bag om genren computerspil - og i det hele taget programmering af digitale artefakter - som en del af en omverdensforståelse og som del af et demokratisk projekt.

I den sidste kategori har jeg tidligere anbefalet Atmosphire - men da programmet ikke længe er tilgængeligt er jeg nu skiftet til Microsofts Kodu Game Lab. Det er helt simpelt at gå til, består af en række enkle tutorials, der præsenterer funktionerne, og giver relativt hurtigt et godt resultat. Funktionerne i spillet som fx at samle point, registrere sammenstød og så videre "programmeres" helt enkelt ved at samle ikoner på række.

google site search

2012-01-31T08:26:00.000+01:00

En søgning på Google kan præciseres til en søgning på en bestemt side, fx på emu.dk. Skriv fx teksten site:emu.dk webquest for at søge efter webquest på siden emu.dk.

Søgningen består med andre ord af ordet site efterfulgt af kolon og siden, du vil søge på - uden mellemrum. Herefter følger et mellemrum og dine søgeord.

sms-opgave

2012-01-30T23:17:00.002+01:00

Opgave: sms reportage fra Christian 4.s orlogsskib, 1645

Reportagen skal være personlig og give modtageren oplevelsen af at være der selv. Reportagen skrives i roller. Rollen skal træde frem og reportagen skal inddrage en særliggenstand, der kan forbindes med rollen og hans eller hendes plads på orlogsskibet, fx stegte saltsild, et pragtfadfra Beauvais eller en portion indigo.

Reportagen må fylde 3 sms'er på max 140 tegn.

Sms'erne kan skrives på mobilen eller på Twitter. Indlæggene kan skrives på deltagernes egen Twitter, men tilføjes et valgfrit hashtag, fx #voresnovelle2012 - tagget må bare ikke være i brug af andre. På den måde kan I lave en søgning på #voresnovelle2012 på Twitter og få fornemmelsen af at stå på skibet, mens beretningerne strømmer ind omkring jer.

5 roller er repræsenteret på skibet:

Dessinatør
Skibsdreng
Navigatør
Ansat ved hoffet
Soldat
Bygmester

Inspiration til rollerne kan hentes på: Webquestiskolen.dk – webquest om Christian 4 – og Slavehandlen,playinghistory.eu.

google vejr

2012-01-30T12:21:00.001+01:00

Google har en genvej til det gode vejr: skriv teksten vejret i efterfulgt af den by, du vil kende udsigten for, fx vejret i køge - og du får udsigten for de nærmeste dage.

Du kan naturligvis også søge på engelsk: weather in.

google-asterisk

2012-01-30T12:16:00.001+01:00

En søgning i Google kan præciseres på flere måder, fx kan et + eller - foran et ord bruges for netop at medtage eller udelade søgninger med dette ord. Fx kan jeg søge på EM men ikke i håndbold ved at skrive em -håndbold. Kan jeg ikke huske, hvilket EM vi netop har vundet, kan jeg i stedet skrive danmark vinder em i * og får herefter de mest sandsynlige bud på, hvad der skal stå i stedet for asterisken *.

google interval

2012-01-30T12:11:00.000+01:00

Google interval har jeg ofte savnet, men først for nyligt opdaget. Med Google interval kan du søge indenfor et interval som fx år 1700 til 1800. En søgning på kong christian 1700..1800 viser altså resultater med danske Kong Christian'er fra 1700 til 1800. Andre intervaller kan også bruges - og skrives altså med to punktummer imellem.

google-lommeregner

2012-01-30T12:08:00.002+01:00

Den er der stadig, selvom man måske glemmer den: lommeregneren i Googles browser. Du kan altså direkte i Googles søgefelt skrive fx 1+3 og få resultatet. De 4 regningsarter skrives som +-*/.

Men lommeregneren kan mere end det. Skriver du fx 8 c til f vil du få en omregning fra Celcius til Fahrenheit, eller du kan omsætte 8 meter til kilometer ved at skrive 8 m til km.

google-a-day

2012-01-30T12:02:00.002+01:00

A Google a Day er en lille daglig søgeopgave fra Google, der træner din evne til at søge ved hjælp af Googles mange værktøjer. Du kan selvfølgelig udfordre dine venner, dele dine svar eller bare lade opgavens serendipitet føre dig til nye hjørner af nettet og forhåbentlig blive lidt klogere på gode søgestrategier.

A Google a Day kan installeres som app i din Google Browser.

data på nettet

2012-01-20T22:14:00.000+01:00

Der er god grund til at tage den digitale sikkerhed alvorligt.

Datatilsynet nævner især 3 aktuelle problemer:

Flere eksempler på personlige data, deroffentliggøres på nettet
Offentliggørelse af personlige data har ført tilmisbrug af/tyveri af ID (samt mobning og chikane, hacking, snyd og uønsket kontakt.)
Myndigheder skaffer sig adgang til data i nyedigitale løsninger

Læs også Datatilsynets pjecer om Sociale netværk og internettet.

Især er mobiltelefoner blevet udsat. I værste fald kan en mobiltelefon med en masse personlige data komme i de forkerte hænder, og de forkerte personer får adgang til emails, sms'er, personlige foto og adgangskoder.

De fleste telefoner leveres i dag med en eller anden form for sikkerhedssystem - eller det kan hentes gratis på nettet. Systemerne kan som regel, som et minimum, vise dig hvor en stjålet telefon er på nettet ligesom du kan sætte den til at larme højlydt, hvis den er kommet i de forkerte hænder. Men sikkerhedstjenesterne kan også udvide,s så du fx kan slette alle data på telefonen fra din computer eller låse den på forskellige måder, så data ikke er tilgængelige.

Lookout er et populært eksempel på et sådan sikkerhedsprogram, der også fungerer som viruskontrol.

personligt

2012-01-20T22:13:00.001+01:00

Det overrasker de fleste, at portrætfotos kan opfattes som personlige oplysninger og dermed er omfattet af lov om datatilsyn. Men det gør de. Personlige data er som udgangspunkt følsomme og må ikke bare håndteres, det vil sige deles, af andre uden videre. Personlige data falder i forskellige kategorier:

Oplysninger som navn og adresse hører til den blå cirkel. De kaldes også almindelige personoplysninger og er ikke beskyttet i særlig grad. De må fx gerne vises i en telefonbog.

Den gule cirkel indeholder de private oplysninger. Det er fx oplysninger om adfærd eller karakterer. De må kun håndteres af dem, der har brug for det. En elevplan må fx ikke kunne ses af alle lærere men kun af dem, der undervises eleven.

Den røde cirkel indeholder de meget følsomme oplysninger, fx oplysninger om helbred, religion, filosofi, race, etniske baggrund, fagforening, seksualitet. Disse oplysninger vil altid kræve samtykke, før de opbevares fx i skolens arkiv.

redaktører

2012-01-20T22:13:00.000+01:00

Med internettet er vi blevet vores egne radaktører. Creative Commons har gjort det nemmere at finde materiale vi kan bruge i vores egne produktioner, men derudover sætter lovgivningen et par regler, som gælder for alle mikro-redaktører:

Du må ikke krænke andre
Du må ikke udstille andre

Husk også på, at både du og de andre har en ophavsret - man må ikke bare genbruge uden tilladelse, og at vi alle kan bryste os af ytringsfrihed - under ansvar.

5 kompetencer

2012-01-20T22:12:00.000+01:00

· 1. Evnen til at handle etisk

· 2. Evnen til at organisere vores venner igrupper

· 3. Evnen til at netværke

· 4. Evnen til at være kildekritisk

· 5. Evnen til at være redaktør

1. Evnen til at handleetisk: Teknologierne løber hurtige end lovgivningen. Derfor må vi igenbegynde at tale etik og vi må lære, ikke bare at følge loven, men også handleetisk. Vores teknologiske udvikling rejser en række etiske spørgsmål, som næstegeneration skal være med til at tage stilling til. Men vores mange nye måder atkommunikere på, stiller også krav om, at vi behandler hinanden på en ordentligmåde. Etisk Råd skriver på sin hjemmeside: "når man handler etisk,forsøger man ikke bare at tilgodese sig selv og tilfredsstille sine egneinteresser. I stedet tager man hensyn til andre mennesker, fordi man mener, atdette i den givne situation er det rigtigste at gøre".

2. Evnen til atorganisere sine venner i grupper: Vores venner får større og større indsigti og indflydelse på vores liv. Når vi fremover besøger vores online-boghandel,vil vi blive præsenteret for vores venners valg, på vores nyhedsside vil vi fåvist de nyheder, vores venner har læst og når vi tænder tv’et, vil vi kunne se,hvilke film vores venner ser. Den virtuelle del af vores person skaber kontaktmed andre virtuelle identiteter og i fremtiden vil information om mennesker ivores netværk enkelt kunne flyttes fra et netværk til et andet. Hvis vi besøgeren side med madopskrifter, vil vi altså kunne knytte vores netværk fra Facebooktil siden og straks se, om en af vores venner har prøvet en opskrift fra sidenog hvad de syntes om resultatet. Venner er derfor et vigtigt filter mod demange informationer på nettet, men det er derfor også vigtigt at kunne sorteresine venner i grupper, der har forskellig grad af indsigt i vores forhold ogindflydelse på forskellige dele af vores online liv.

3. Evnen til at netværke:Dit barn kommer muligvis til at arbejde med kollegaer fordelt ud over helekloden. Evnen til at kunne netværke med andre, der ikke nødvendigvis er fysisktilstede, er derfor en vigtig kompetence. At kunne netværke er ikke kun etspørgsmål om at kunne tale med andre i sit netværk, men i høj grad også atkunne vedligeholde sit netværk og udbygge det. Et netværk vedligeholdes påflere forskellige måder. Fx skal selv perifere bekendtskaber i netværket af ogtil have et ”puf” eller et klap på skulderen, som viser, at vi husker dem.Derudover skal vi huske på, at alt, hvad vi siger og gør i netværket, kan høresaf alle. Måske også af din kommende chef. Men udover mennesker af kød og blod netværkervi også med robotter. Den virtuelle del af vores person begynder at leve siteget liv. Vi kender det allerede fra computerspil, hvor vores karakter kanfælde træer eller sælge varer, mens vi er væk. På samme måde kan vi sætte envirtuel agent til at byde på online-auktioner, mens vi er væk. Efterhånden kandenne virtuelle identitet klare vores indkøb, når køleskabet er tomt, opladebilens batterier og måske ”hente” børnene, når de har fri.

4. Evnen til at værekildekritisk: Vores omverden fyldes af informationer, som vi bombarderesmed, uanset hvor vi er. Dit barn skal lære at sortere de mange informationer:hvem er afsenderen, hvad er hans hensigter og hvad forsøger han at få dig tilat gøre? Vores nyheder kommer fra flere forskellige kilder i dag – og ikke alleer behandlet og redigeret inden vi modtager dem. På Twitter kan vi modtageøjenvidneberetninger direkte fra et vulkanudbrud i Japan samtidig med, at enBlogger i Amerika citerer en tale, den amerikanske præsident netop er ved atafholde. Flere og flere informationer kommer til os uden filter, og vi må derforselv sortere i informationerne.

5. Evnen til at væreredaktør: På både iGoogle og Danmark Radios hjemmeside kan du skabe denegen side, med dit eget udvalg af relevante nyhedsområder ellernyhedsformidlere, fx blog. Dermed bliver det også dit ansvar at træffe de rettevalg. Hvilke medier vil du hente dine nyheder fra og hvilke typer nyheder er duoverhovedet interesseret i? Selvom vi alle har vores særinteresser, så er visamtidig nødt til at indsamle en vis mængde generel viden om samfundet omkringos for at kunne deltage i debatter og sociale sammenhænge i øvrigt. Men det erikke kun på nettet, vi skal være vores egen redaktør. Selv den virtuelle del afvores personlighed vil i stadig større grad indsamle informationer fra voresomgivelser og videregive dem, som den mener, vi har brug for. Voresmobiltelefon kan fx advare os, hvis vejret slår om og vi har vasketøj på snoreneller hvis den skjorte, vi har kikket på i byen, kommer på udsalg og snart vilkøleskabet fortælle dig om den mælk du købte i sidste uge er ved at blive forgammel. Vi skal lære at sortere dette hav af informationer.

dit privatliv

2012-01-20T21:36:00.000+01:00

Har du bemærket de små gule pletter på dine farveprint? Sikkert ikke - hvis din printer laver dem, er de nemlig ikke så lette at få øje på uden en eller anden form for fremkaldelse. Men ifølge Mikko Hypponen sørger din printer for at sætte et unikt kendetegne i (næsten) usynlig blæk på dine print, så de i tilfælde af ulovlige aktiviteter ville kunne spores tilbage til dig.

Han sammenligner det - meget passende - med det gamle Østtyskland, hvor ejerne af skrivemaskiner måtte indleveres en skriftprøve så man på sammen måde kunne finde frem til forfatterne af ulovlige skrifter.

EU har udtalt, at man ikke på forhånd ser sig i stand til at gribe ind, men: "i det omfang at individer kan identificeres ved hjælp af materiale udskrevet eller kopieret ved hjælp af visse former for udstyr, kan en sådan behandling føre til krænkelse af grundlæggende menneskerettigheder, nemlig retten til privatlivets fred og privatliv. Det kan også overtræde retten til beskyttelse af personoplysninger data." (Googles oversættelse).

grooming

2012-01-20T21:27:00.000+01:00

Et par stikord om grooming - det handler netop sjældent om børn, der tror, de taler med børn

Manipulerende og sofistikeret måde at komme i kontakt medbørn på
Middelet er at opbygge tillid og fortrolighed med barnet forat gøre et møde muligt.
Barnet er ofte blevet manipuleret til at have et medansvarfor både mødet og overgrebet
Kan gå meget hurtigt
Kan også være en ung mand på 20 år, der afprøver grænser ellerer ensom.

Rigshospitalets Team for Seksuelt Misbrugte Børn har siden2006 haft 22 børn i behandling for ’online grooming’

sikker chat

2012-01-20T21:26:00.000+01:00

Reglerne er enkle - og stadig lige gyldige:

Sæt grænsen
Mød aldrig en chatven alene
Afgiv ikke personlige oplysninger
Reager og gem beviserne
Tal med en, du stoler på

spillertyper

2012-01-20T21:23:00.000+01:00

Computerspillere er ikke bare computerspillere. Vi spiller alle af helt forskellige årsager, på helt forskellige måder. Nogle er til krimi, andre til romantik. Men i nogle tilfælde, kan det samles i et og samme spil, fx World of Warcraft.

Den sociale: Kan heltglemme at spille, fordi han er optaget af at chatte med en af de andre spillere.Spiller for det sociale samværs skyld.

Sportsmanden: Spiller for at samle pointog vinde. Er meget optaget af high-score lister. Ved præcis, hvor langt hun erkommet i spillet og hvor langt der er til mål.

Eventyreren: undersøger alle hjørner ogkroge af spillet. Elsker at gå på eventyr i spillet og finde nye steder, hvorhun ikke har været før. Hvis du er faret vild, så kan eventyreren sandsynligvishjælpe dig.

Terroristen: Spiller mest for at slå deandre spillere ud, tilbage eller ihjel. Kampen er mere interessant end restenaf spillet.

pegi

2012-01-20T21:18:00.000+01:00

En lille reminder... apropros kan vi-være-sikre-på-at-det-er-ok-med-de-spil...: http://www.pegi.info/da/index/

vold i spil II

2012-01-20T21:17:00.001+01:00

Jeg har tidligere talt om undersøgelsen der antydede, at vi i hvert fald for en tid efter at have spillet voldelig computerspil eller set voldsomme film var mindre empatiske end ellers.

Nu har DR2 eftergjort forsøget i Eksperimentet.

Nu kan man sige meget om forsøg, der stilles op på denne ikke alt for videnskabelig måde. Men det fortjener alligevel en overvejelse. Der er ingen entydige beviser for, at vi med tiden skulle tage skade. Men vi ved at især børn kan påvirkes i opvæksten i retning af større eller mindre tillid til de mennesker vi møder. Hvis computerspillet som simulering bliver virkelig nok - omend en reduceret del af virkeligheden - så kan man ved ikke afvise, at spillet kan bidrag til vores erfaringsdannelse.

Men kik selv med - og dan dit eget indtryk.

empati på spil

2012-01-20T21:09:00.000+01:00

Gør computerspil os mere voldelige? Bliver vi mindre empatiske? Der er mange holdninger, men ikke mange klare svar. Noget tyder på, at meget voldelige computerspil og meget voldelige film gør os mindre empatiske, men andre undersøgelser viser det modsatte.

Generelt giver det sikkert ikke mening at sige noget om computerspil og vold. Computerspil er en digital, kunstig verden, der er opbygget gennem grafik og programmering. Denne verden kan være smuk eller mindre smuk. Beboerne kan have mulighed for at gøre det gode eller det mindre gode. Alle ved, det ikke er virkelighed. Men ligesom litteratur kan påvirke os, så kan computerspil sikkert også. Men om påvirkningen er varig og for alvor ændrer os, det er der ingen sikre beviser for.

Så lad os tænke os om, lade os inspirere at PEGI, og bruge vores sunde fornuft.

vold i spil

2012-01-20T21:08:00.000+01:00

... og endelig: visualisering af data - denne gang med henvisning til vores egen Thor Nørretrander! Her kan man fx se eksempler på, hvad vi frygter mest, som det kommer til udtryk i nyderne: svineinfluenza, fugleinfluenza - og: ved juletid og på årsdagen for Columbine (nedskydning af elever på gymnasium): vold i computerspil.

uni-login

2012-01-20T21:07:00.000+01:00

Hvis man som forælder endnu ikke er støt på sit barns UNI-login, så er det en god ide at kikke nærmere på.

Fx har eleverne brug for at lære at beskytte og huske deres kodeord, finde de bedste kodeord, og lære ikke at dele dem med andre. Kodeord kan ændres på brugerprofil.emu.dk.

Eleverne bruger UNI-login til at få adgang til SkoleIntra og i nogle tilfælde skolens netværk, men UNI-login giver også adgang til en lang række servide på emu.dk (SkoDa) og forskellige betalingstjenester, som skolen har købt adgang til, fx:

Ordbogen.com
Danske-dyr.dk
Verdens-dyr.dk
Danskhistorie.dk
Elevunivers.dk
Tjektasken.nu

tag the world

2012-01-20T21:06:00.000+01:00

Your Paintings Tagger er et engelsk projekt, der forsøger at gøre 200.000 nationale malerier søgbare ved at lade almindelige mennesker tagge dem. Bag projektet står the Public Catalogue Foundation og BBC.

Billederne er ikke på forhånd beskrevet med andet end titel, kunstner og årstal. Derfor forsøger projektet nu at få offentligheden til at bidrage. Enhver kan derfor oprette en profil hos Your Paintings Tagger og begynde at tagge: Hvad ser du? Genkendelig steder, begivenheder eller personer? Hvad sker der?

Du behøver ikke være nervøs for at lave fejl. Programmet foreslår en række tags ud fra de stikord, du skriver. Du kan selv tilføje flere, men de endelige tags, der vælges, vil være et resultat af mange forskellige brugeres valg. En enkelt fejlmarkering vil derfor forsvinde. Du begynder fx med en grøn pensel, men stiger hurtigt til den gule, når du har tagget 5 billeder. Sådan fortsætter det gennem den gule, røde og blå pensel, indtil du når guldpenslen (500-1000 billeder) og endelig master-penslen. Inspirationen fra computerspil lader sig ikke fornægte.

Pointen er simpel: Når vi lægger kræfterne sammen, kan vi sagtens tagge 200.000 malerier. Og hvad er der så "in-it-for-me?" Det er i hvert fald en anden måde at se på kunst, møde ukendte kunstnere og værker og samtidig føle man bidrager lidt til et større hele.

Et demokratisk og åbent projekt, der kan skabe uformel læring på nye måder.

Web 2.0 motion

2012-01-20T21:05:00.000+01:00

Endomondo er et typisk web 2.0 værktøj, bortset fra at det ikke ligger på en traditionel hjemmeside, men derimod hentes som app til en smartphone. Endomonde kan det, som mange digitale teknologier gør bedst: samle, behandle og distribuere data. Data indsamles af brugerens mobiltelefon ved hjælp af telefonens gps, fx når brugeren løber, cykler eller motionerer på anden måde. Data vises på en hjemmeside, hvor den tilbagelagte rute vises på et kort, motionsloggen vises i en kalender og hvor data samtidig kan deles med andre brugere af Endomondo.

Endomondo gør træning til et spil og en konkurrence, hvor vi kan dyste indirekte mod hinanden på forskellige parametre som hastighed, hyppighed eller noget helt tredje. Endomondo bliver på den måde et eksemplarisk web 2.0 værktøj, der oven i købet henter nogle effekter fra computerspillet for at motivere og fastholde.

Endomondo kan fx hentes i Androids Marked og Apples appStore.

Det store flip

2012-01-20T21:03:00.000+01:00

Jeg har ikke skjult min begejstring for the flipped classroom her på siden - i 2012 håber jeg vi kan gøre os mange flere interessante erfaringer med fænomenet. I al sin enkelthed går the flipped classroom ud på at vende læringen på hovedet, så vi får ny viden hjemme og sætter den nye viden på arbejde i projekter i klassen. Vi ser fx en video om potenser hjemme og regner stykkerne i klassen, hvor læreren er til stede for spørgsmål og vejledning. Eller vi laver simple programmeringsopgaver, hvor potensberegninger styrer spillets udfald.

Læringssituationen, hvor læreren står ved tavlen, kan nemt kopieres over i et andet medie: bag skærmen. Lærerens udskejelser kan optages på video og eleven kan, når han eller hun er (mest) oplagt se filmen en, to eller flere gange, indtil emnet er forstået. Det er endda muligt at lade forskellige lærere gennemgå det samme emne på forskellige måder, og endda ligefrem supplere med beskrivelser i tekstform eller som interaktive præsentationer, for at nå flest mulige elever.

Ideen er god, fordi den ligger tæt op ad bestræbelserne på at inddrage elevernes uformelle viden i klassen. Det var især et begreb, der blev aktuelt, da det gik op for os, at eleverne var langt hurtige til at erobrer de nye teknologier, end vi selv var. Men det er jo ikke kun teknologier, de erobrer viden om. Elever har stor viden om, hvad der interesserer dem, og hvordan de lærer bedst. Vi skal sørge for, at udnytte denne viden.

Mere virkelighed

2012-01-20T21:00:00.000+01:00

Augmented reality (AR) eller forstærket virkelighed om man vil, har fået nye og interessante betingelser. Med AR kan man fx ved hjælp af sin mobiltelefon få adgang til yderligere data om stedet, hvor man står eller bygninger, man kikker på. Med smartphones voldsomme fremgang er der skabt mulighed for at producere apps, der registrerer præcis, hvor brugeren befinder sig og i hvilken retning mobilen peger. På den måde kan man få tilføjet et ekstra lag af informationer på verden omkring sig. Det er især museer og arkiver, der i første omgang har taget teknologien til sig. Det er en oplagt mulighed for at knytte historiske begivenheder til lokale steder.

Men snart er det ikke kun apps, der kan registrere din mobilplacering. Også "almindelige" hjemmesider kan med html5 indsamle oplysninger om brugerens fysiske placering.

Det interessante er, i hvor høj grad vi kan udnytte teknologien til at skabe læring i farten, så at sige. Med et stigende behov for at skabe en skole, der passe til børnene, og ikke forsøge på det omvendte, er vi nødt til også at designe læringssituationer der er knap så stillesiddende som gennemsnittet.

culture story

2012-01-20T20:56:00.000+01:00

Spaceinvaders er for længst blevet kult og jeg har tidligere her på bloggen præsenteret de små invaders i mosaikker rundt om i Europas hovedstæder. De indgår i alle mulige visuelle fortællinger - her i genren crop circle - korncirkler.

pleo

2012-01-20T20:40:00.000+01:00

En gammel kending har fortjent at blive præsenteret igen - fordi han er sådan et godt eksempel på, hvad digitale teknologier også kan. Vi placerede ham på et skolebibliotek, og kunne observere, hvordan han opfyldte en del af de sammen funktioner som den digitale sæl, der er flyttet ind på plejehjemmene. Det Pleo kan er fx at han:

Stimulerer sprog
Skaber tilknytning
Dæmper uro
Giver tryghed og trøst
Stimulerer til aktivitet
Skaber interesse, glæde og opmærksomhed
Styrker forskellige typer af identitet, fx som
omsorgsgiver
Bremser aggressivitet
Skaber fællesskab med leg, humor og latter.

#xfactordk

2012-01-20T20:10:00.003+01:00

Twitter er ved at blive mainstream Danmark: nu kan man tweet'e på hashtag #xfactordk og følge med i hvad alle andre tænker og mener om X-Factor mens det kører over skærmen. Skærmdumpet her er fra visibletweet, der gør det hele lidt mere lækker ;-)

forstå os

2012-01-20T19:31:00.000+01:00

Vores forældre forstår os ikke.

Hvad synes de unge selv omde holdninger, som voksne har til deres brug af sociale netværkssider?

MaleneCharlotte Larsen: Offentlige, ofte negative, italesættelser af børn og ungesmediebrug kan medføre, at de unge ikke føler, at deres (positive) oplevelserbliver taget alvorligt. Netop det kan være skyld i, at børn og unge ikke somudgangspunkt går til forældrene, når de ind imellem har ubehagelige oplevelser.

sms pause

2012-01-20T19:30:00.000+01:00

Sherry Turkle, forfatter til bogen Alone Together, fortæller om sms og familielivet:

Det er almindeligt at høre børn fra 8-års alderen op iteenage-årene beskrive deres frustration, når de forsøger at få opmærksomhedfra deres multitaskende forældre.

Nick, 17 år, siger:" Mine forældre sms'er mens vi spiser.Jeg er vant til det. Min far siger, at det er bedre, end hvis han var nødt tilat være på kontoret."

... og her var vi mere optaget af, om børnene sms'ede for meget!

feel fine

2012-01-20T18:14:00.001+01:00

...endnu mere om visualisering af data...

En gammel klassiker - men stadig lige spændende! Søger på blogs, hvor folk skriver sætningen I feel eller I am feeling... hvad de føler kædes sammen med informationer om køn, sted og vejret på det pågældende tidspunkt - og det bliver muligt at se hvad kvinder føler i Alaska i snevejr!

We-feel-fine

visual break-up

2012-01-20T18:09:00.002+01:00

Flere visuelle data...

Her et visuelt billede af en søgning på Facebook profiler med teksten break-up eller breaking up. Vi rydder med andre ord op i vores liv 2 uger før jul - og omkring påske!

visual me

2012-01-20T18:06:00.002+01:00

Verden bliver mere og mere visuel - og det bliver i højere og højere grad muligt også at visualisere data. Her mit eget ydmyge forsøg på at visualisere min læringsvej til det sted, hvor jeg er i dag - med stærk inspiration fra David McCandless Data Visualizations.

Skræmmende hvor lidt gavn man rent faktisk når at gøre!

fonte

2012-01-19T11:34:00.001+01:00

Markant forskel på overskrift og brødtekst
Mindre markant forskel på rubrik og brødtekst
Konsultativ tekst og display tekst normalt uden seriffer(det vil sige lister og overskrifter)
Skærmtekster gerne uden seriffer
Skift font for at skabe opmærksomhed - begræns dig ellers til samme font
Fremhæv kortere områder med fed - brug kursiv med forsigtighed (svært at læse)
Brug en klassisk skrifttype til brødtekst - ikke comic sans eller andet, der er vanskeligt at læse
Teksttyper på hjemmesider virker som udgangspunkt kun, hvis modtageren har samme skrifttype installeret på sin computer. Derfor vælges ofte Verdana mens overskifter gemmes som billeder.

farver

2012-01-19T11:28:00.001+01:00

Få hjælp til at lave farveskemaer med sider som colorschemedesigner ellerAdobe Kuler

Sort: Truende eller ondt, populært som tegn på magt.Associeret med død og sorg, ulykkelighed, seksualitet, formalitet, ograffinement.

Hvid: Renhed eller uskyld. Kold, kedelig og steril.

Rød: vækker stærke følelser, der er forbundet medkærlighed, varme og komfort. Betragtes også som en intens og vred farve, derskaber følelser af spænding, intensitet og seksualitet.

Blå: Yndlingsfarve for mange mennesker, og mestforetrukne af mænd. Giver en følelse af ro og afklarethed. Beskrevet somfredelig, rolig, sikker og velordnet.

Grøn: symboliserer naturen og den naturlige verden.Repræsenterer ro, held og lykke, sundhed og jalousi. Symbol på frugtbarhed, haren beroligende virkning og lindrer stress.

Gul: glad og varm, men kan også skabe en følelse affrustration og vrede. Kan være anstrengende for øjet (det er derfor, dusjældent ser en lys gul hjemmeside eller et værelse malet med gul), men god tilat skabe opmærksomhed (god til vigtige detaljer eller opfordringer til handling- tænk på advarselsskilte).

Lilla: Royalty og rigdom, visdom og åndelighed, sex ogparforhold, eksotisk og specielt.

Brun: Naturlig farve, der fremkalder en følelse af styrkeog pålidelighed, varme, komfort og sikkerhed.

Orange: Åbenlys og rebelsk, får dig til at følebegejstring, entusiasme og varme. Som en kombination af rød og gul er den oftebrugt til at henlede opmærksomheden.

Pink: associeret med kærlighed, romantik, ungdom,friskhed og kan have en beroligende virkning. Pinkeffekten afhænger af typen afpink (stærk, lys, dyb osv.).

Mere om farvers psykologi - på engelsk

gestalt lovene

2012-01-19T11:25:00.000+01:00

Loven om Figur og Baggrund

Den mindste, afgrænsede figur på arealet er den første,der vil blive bemærket

Loven om Nærhed

Symboler, der er anbragt nær hinanden, opfattes somhørende sammen.

Loven om Lighed

Symboler, der ligner hinanden, opfattes som hørendesammen.

Loven om Lukkethed

Symboler, der står i samme ramme, opfattes som hørendesammen.

Loven om Forbundethed

Symboler, der er forbundet, opfattes som hørende sammen.

grid design

2012-01-19T11:23:00.003+01:00

Inddel dit dokument i et grid – hvor stor margin, hvor mangespalter og så videre
Lav et grundlayout på baggrund af dit grid – hvor sidderbilleder, tekstbokse og så videre
Færdiggør hele produktionen ud fra dit grid design – sørg forat alle elementer flugter med grid’et

Læs mere: smashingmagazine

Når vi e-læser

2012-01-19T11:21:00.005+01:00

Sådan læser vi hjemmesider: I f-form.

Vi begynder i øverste venstre hjørne og laderblikket glide mod højre.
Så går vi tilbage til øverste venstre hjørne, bevæger ognedad og til højre.
Går tilbage til venstre side og bevæger os det sidste stykkenedad.

Husk også:

Giv øjet hvide områder til at hvile sig
Brug klare, velplacerede billeder
Brug den omvendte kommunikations trekant – pointen først

Læs mere - på engelsk

Digitale genrer

2012-01-19T11:19:00.001+01:00

Overordnet kan vi skelne mellem 2 væsentlig digitale genrer:

Hjemmesiden eller bloggen, som betjenes af brugeren
Præsentationen, som betjenes af den, der præsenterer

Den første genre er kendetegnet ved fx at have en hjælpefunktion, der enten vejleder en gennem funktionerne, i brug af evt. interaktive elementer eller fortæller mere om baggrunden.

Den anden genre er kendetegnet ved, at præsentationen alene skal understøtte det, der bliver sagt i rummet.

Hertil kommer en masse andre genrer som fx

Email
Hypertekster
Mikrotekster

Hvad mente du

2012-01-19T11:11:00.001+01:00

1 Mål – hvorfor?
Hvorfor laver jeg det?
Hvorfor er der brug for det?
Hvilke effekter og resultater vil jeg gerne opnå?

2 Modtager – for hvem?
Hvem er det rettet mod?
Hvordan kan modtagergruppen beskrives? (alder, køn, baggrund, erfaring, behov)

3 Kontekst – hvor?
Hvor vil modtageren få adgang til produktionen?
Alene eller sammen med andre?
Privat eller offentligt?

4 Indhold – hvad?
Hvad vil jeg fortælle?
Hvad er de vigtigste ideer, facts, meninger, holdninger, scenarier?
Hvad vil jeg dele?

5 Medie – hvor?
Hvordan får jeg bedst mit budskab til modtageren?
Hvilken form er bedst – ord, billeder, lyd, video, udstilling eller…?
Hvilken stil?
Hvordan er tonen – formel/uformel, personlig/upersonlig, simpel/kompleks?

6 Resultater – hvad vil jeg opnå?
Hvilke forandringer vil jeg skabe hos modtageren?
Hvordan kan jeg vurdere, om mit budskab har givet resultat?

7 Evaluering – virkede det?

Analyse

2012-01-19T11:03:00.000+01:00

Faghæfte 48 | 2012

Elevernes egne produktioner kan - ligesom andre produktioner - vurderes ud fra mindst to synsvinkler:

Er produktet et godt udtryk for elevens oprindelige tanker og følelser?
Hvordan virker produktet i sig selv, fx i forhold til den valgte genre?

Vurderingen af produktet kan fx se på:

Multimediale virkemidler samt den måde, mediet henvender sig til brugeren på.
Brugerens måde at navigere på.
Tilbudte aktiviteter og graden af kontrol for brugerne.
Æstetiske virkemidler.

Lisbeth Thorlacius har i bogen Æstetikkens rolle i webdesign givet et bud på, hvad æstetiske virkemidler i digitale produktioner fx kan betyde:

De understøtter indhold og funktion
De imødekomme målgruppens smag
De afspejle afsender
De imødekomme genren

sociale netværk

2012-01-17T20:49:00.001+01:00

• 58% af de 9-12 årige danske børn har enSNS-profil på nettet. (Social NetworkService)

• 85% af dem foretrækker at bruge facebook

• 42% af facebookbrugerne er mellem 9 og 12 år

EUKidsOnline, 2011

140 tegn

2012-01-17T12:04:00.001+01:00

wulffmorgenthaler.dk: Hvis Twitter havde eksisteret på Shakespeares tid...

Vi har set Star Trek omsat til Twitter, Shakespeare er selvfølgelig også en mulighed.

Med filter

2012-01-17T11:51:00.003+01:00

Ifølge Eli Pariser bruger Google mindst 57 forskellige informationer
om os for at præcisere vores søgning. Det betyder, at den verden vi
ser gennem fx Google, er en stærkt redigeret version af virkeligheden.
Vores evne til at være kildekritisk og til at være vores livs redaktør,
skal med andre ord udbygges med vores evne til at se gennem algoritmerne,
som Google består af, og selv kompensere for de valg, programmer som Googles
foretager for os.

Vi befinder os med andre ord i en Filter Bubble, hvor vi bliver blinde for
alternativer, vi ikke allerede er optaget af.

Se mere på TEDs

twittertinget

2012-01-17T11:33:00.004+01:00

Jeg har altid været begejstret for TwitterTinget - en side, der samlede alle tweets fra danske folketingspolitikere. Det var ganske interessant at følge med i medlemmernes kommentarer fx under en åbningsdebat eller andet, som man fx samtidig kunne følge på TV.

Desværre er siden lukket, men jeg har lavet et lille alternativ på adressen 4ben.dk under flere sider.

Kommunikation, vidensdeling og samarbejde

2012-01-17T11:16:00.006+01:00

Faghæfte 48 | 2012

Mange programmer får indbygget muligheden for at samarbejde og kommunikere med andre. Et populært eksempel er app'en Wordfeud, der spilles på stort set alle smartphones herhjemme mellem venner, bekendte eller helt fremmede.

Andre eksempler er programmer som SpringPad, der tilbyder en udvidet form for logbog på nettet, der på en gang hjælper dig med at samle gode link og tilføje kommentarer og aftaler med en evt. gruppe.

Men også sider som Facebook og Twitter kan inddrages på forskellig måde i undervisningen. Det er dog vigtigt at holde sig for øje, at der i de fleste tilfælde er tale om personlige værktøjer, der derfor kan give praktiske problemer, både i forhold til at formidle skolerelateret materiale og i forhold til at være logget ind på skolens computere. Fx er en iPad eller Galaxy Pad mest interessant, hvis den fungerer som dit personlige redskab, hvor du automatisk er logget ind på diverse tjenester. Det er imidlertid vanskeligt, hvis tablet'en deles af flere elever.

Produktion og formidling

2012-01-17T10:57:00.000+01:00

Faghæfte 48 | 2012

Produktion og formidling er jo en ganske særlig disciplin, der har fået et løft med især de nye web 2.0 teknologier. Pludselig kan vi formidle i en mere autentisk form til et stort publikum. Selvom web 2.0 er ved at være et ældre udtryk, så bugner nettet stadigvæk af nye, gratis og lettilgængelige programmer, der kan bruges til at præsentere og formidle elevernes arbejde. Web 2.0 er kendtegnet ved:

Programmerne er webbaserede
Kræver ofte ingen installation
Stilles gratis til rådighed
Mange brugere
Samarbejdsværktøj
Brugerne skaber indholdet
Brugerne deler indhold

Vi har forsøgt at samle de bedste på skyeniskolen.dk.

Skyeniskolen er en del af et udviklingprojekt på Højelse Skole i Køge Kommune.

informationssøgning

2012-01-17T10:47:00.000+01:00

Faghæfte 48 | 2012

Informationssøgning er især komme til at handle om kildekritik og stilladsering af søgning.

På EMU.dk ligger efterhånden en del forskellige forløb og temaer om kildekritik og søgning.

Søgning er i mange år foregået gennem Google. Vi google'r. Men fx har den voksende udbredelse af apps til fx iPad og Android ændret mønsteret. Hvor Google i sin søgning søger efter sider, hvor et bestemt ord på en eller anden måde indgår, kan man ikke på samme måde søge på indholdet af en app. Man kan alene søge på omtaler af en app.

Samtidig er mængden af data på nettet efterhånden blevet så stort, at det er nærmest uoverskueligt at finde de bedste sider frem. Google har avanceret sin søgning og kan nu i langt højere grad tilpasse sig dit personlige behov, men der findes også forskellige forsøg på at indrage brugerne mere aktivt i at skabe søgninger, fx med projektet tagpainting.

Faghæfte 48

2012-01-17T10:29:00.001+01:00

Faghæfte 48 | 2012

Der er sket en del, siden faghæfte 48 præsenterede de 4 væsentligste kategorier for arbejdet med it i folkeskolen:

Informationssøgning
Produktion og formidling
Analyse
Kommunikation, videndeling og samarbejde

Med Faghæfte 48 kom der fokus på elevernes læreprocesser og digitale dannelse. Fokus lægges på både faglig og tværfaglig undervisning.

Siden har mulighederne for at inddrage it ændret sig, og det er relevant at gense Faghæfte 48 med 2012-briller.

Søg på denne blog med søgeordet #faghæfte48 for at finde relevante indlæg.

spil Max

2012-01-10T21:49:00.000+01:00

Max and the Magic Marker er et godt, danskproduceret bud på et spil, der kan sætte gang i spilundervisningen i skolen. Historien er simpel, men gameplayet interessant: Hjælp Max gennem verden ved at tegne broer, beskyttende bobler, nedstyrtende genstande, trapper og så videre.

Spillet har vundet flere priser og er rimelig let tilgængeligt. Eneste krav er, at skolens PC'er til PC-versionen skal have en UNITY-player installeret. Da Serious Games Interactives spil som Pesten og Slavehandlen også kræver UNITY, er det under alle omstændigheder en god idé at få dén installeret.

Spillet kan spilles på PC, Wii (WiiWare) eller iPad (AppStore). Spil demo online eller lån hele spillet fra biblioteket.

Trine May og Bo Kampmann Walthers bog Computerspillets Fortællinger kan være en god hjælp til at komme igang. Her fokuserer fx på analyseelementerne: Gameplay, gameworld, game rules og game mechanics, samt klassiske analyse elementer som synsvinkel, tid, rum, karakter og genre.

Så stille...

2012-01-09T12:22:00.002+01:00

Endnu et hurtigt eksempel på video i MovieMaker, der udnytter de centrale muligheder i videoredigering: hent video, klip, indsæt titel, lydeffekt og overgange.

Fra workshop i MovieMaker

Video i 0.kl

2012-01-09T12:17:00.000+01:00

Kort filmklip rettet mod børnehaveklassen, med eksempel på film om bogstaverne, tegnet i mel, med titelside, overgange, afsluttede tekst, lyd og lydeffekt. Bogstaverne kunne ligeså godt være skrevet eller malet på papir af eleverne, der selv præsenterede bogstaverne. Eller de kunne filmes, mens de blev tegnet i sand.

Bogstaverne samles i små film eller ændres til .fla-formatet, så de kan indsættes direkte som elementer på Smartboardet, hvor eleverne selv kan flytte rund på dem og danne ord.

Dine e-noter

2012-01-06T14:41:00.000+01:00

SpringPad kan blive projektopgavens digitale logbog, som ud over at opfylde lærerens behov for at følge med, også kan bruges af eleverne til at samle noter, link, interview og foto til projektopgaven. Fungerer bedst med Google Chrome, hvor den til gengæld giver direkte adgang til at gemme links og noter fra hjemmesider og hvor du oven i købet kan installere en app der betyder, at programmet kan køre uden internetforbindelse.

Programmet kan selvfølgelig også hentes til smartphone og tablets som Galaxy Tab og iPad.

Jeg har lavet en lille video der giver en fornemmelse af, hvad SpringPad kan. Gå til springpadit.com for at komme igang og finde flere vejledninger.

Storyquesten

2012-01-02T20:56:00.000+01:00

Jeg har haft stor fornøjelse af at arbejde med webquest de seneste år. Webquest tager netop højde for, at vi i skolen har fået nye muligheder for at bygge på elevernes egne erfaringer ved at inddrage de mange resurser på nettet. Vi kan pludselig have mange forskellige resurser igang på samme tid, hvor læreren kan fungere som vejleder og ikke den, der nødvendigvis skal fremskaffe alt materiale. På den måde ligner webquest storyline, hvor der lægges vægt på at eleverne spørger sig selv (hvad ved jeg) inden de spørger eksperterne. Både storyline og webquest lægger vægt på, at forløbene, der arbejdes med, ligner virkelige forløb i verden udenfor skolen, hvor mennesker mødes i praksisfællesskaber for at løse opgaver ved at samle deres viden og ekspertise.

En sammenfatning af de to metoder kunne bygge på følgende punkter:

Scenen sættes i tid og rum
Præsentation af udvalgte aktører fra domænet
Resurser, hvor deltagerne kan skaffe viden om aktørernes hverdag
Autentisk opgave, der skal løses

Netop den øgede adgang til de mange resurser, gør det for alvor muligt at arbejde med autentiske opgaver, hvor eleverne må sætte sig ind i aktørernes kultur, færdigheder og kompetencer. Mange digitale resurser har på samme tid en form for indbygget interaktivitet, der giver eleverne feedback og hjælp undervejs, og på den måde i højere grad støtter elevernes arbejder, uafhængigt af læreren.

Hvor Storyline i høj grad lagde vægt på at skabe modeller af verden i pap og papir, har de digitale resurser gjort det muligt at skabe modeller på nye og udfordrende måder, ikke bare som 3-dimensionelle modeller, men også gennem fx blogs, videofilm og hypertekster.

mikro-genren

2012-01-02T17:20:00.001+01:00

Jeg er ikke ubetinget begejstret for meget systematiske metoder til fx danskarbejdet i skolen. Men genrepædagogikken, som for tiden nyder stor udbredelse, giver alligevel nogle værktøjer til at kaste sig over de nye digitale teknologiers tekster. Vi har nemlig fået mange nye tekster til dansk, som bygger på digitale teknologier, fx hjemmesider og andre hypertekster, mikrotekster og multimodale tekster, der betjener sig ligeligt af billeder, videoer, interaktive elementer og tekster. Genrene ændrer sig hele tiden, og det er om at holde tungen lige i munden for at beslutte om fx sms-noveller hører til genren novelle eller genren mikrotekster. Heldigvis betyder det, at der ikke er nogen entydige svar. Det er jo heller ikke netop dét spørgsmål, der bør være det væsentlige, men hvad der kommer ud af anstrengelserne med at skabe en tekst.

Da vi alle sammen i højere og højere grad betjener os af digitale tekster i hverdagen, er der al mulig grund til at opprioritere arbejdet med de digitale genrer i det nye år. Vi skal både trænes i at læse dem, at producere dem og forstå de særlige mekanikker, der går igang, når mange mennesker producerer værker sammen på nettet.

Twitter 2011

2012-01-02T17:04:00.000+01:00

Twitter repræsenterer en hel masse.

Twitter er en mikroblogside. Det vil sige en form for online dagbog, hvor andre kan følge med. Ligesom Facebooks opdateringer, er et tweet også ultrakort - 140 tegn, skræddersyet til en sms. Modsat Facebook tilføjer man dog ikke venner, men følger dem, man har lyst til.

Twitter er altså sms udsat for forumformen, hvor man ikke behøver svare med det samme - ja faktisk slet ikke behøver svare og måske slet ikke når at se alle tweet, som lægges ud.

Men Twitter er også en ny skriftlighed, mikroteksten, som stiller særlige krav til afsenderen. En mikrotekst har som regel kun et enkelt fokus - og alle overflødige ord pilles væk. Alligevel er det vigtigt at få både budskab og kontekst frem. Er teksten et svar på en anden tekst eller en anden begivenhed, er teksten skrevet i en særlig tone, fx ironi, eller har teksten et klar formål, fx at samle folk til en begivenhed.

Twitter betjener sig af en række tags for at løse opgaven, fx # for at skabe en tråd omkring et emne, @ for at kommentere på andres indlæg, eller de velkendte :-) smileys, der tilkendegiver sindsstemning.

Skriv et spil

2012-01-02T16:38:00.003+01:00

Det er som regel sjovest, at lave tingene selv - og mest lærerigt! Når man som lærer en gang imellem har rigtig god tid til at forberede et forløb, så bliver man som regel også selv meget klogere. Man begraver sig i bøger og film, surfer nettet tyndt, lader den ene tanke følge den anden, lader serendipiteten råde og kommer rundt om emnet som man ellers aldrig kommer. Man udvælger de rigtige film, samler måske en instruktiv PowerPoint og gør sig i processen mange tanker om sammenhænge, prioriteringer og kildekritik.

Vi stilladserer for eleverne, men gennemgår i virkeligheden også selv et eksemplariske læringsforløb.

På samme måde er det også langt mere lærerigt at lave sine computerspil selv. Man vil først og fremmest blive klar over, hvor mange elementer der egentlig skal gå op i en højere enhed for at lave et spil, og man vil blive klar, over hvor meget faglig viden man egentlig har brug for for at kunne lave et læringsspil.

Det er naturligvis voldsomt tidskrævende at lave sine egne spil - men med programmet Atmosphir kan man skyde nogle genveje og alligevel få en god proces ud af anstrengelserne. I spillet bygger man sine egne baner ved at samle blokke, broer, forhindringer og andre genstande og give dem egenskaber der enten fremmer eller modarbejder det egentlige mål: at nå frem til flaget!

Slaver på spil

2012-01-02T16:13:00.000+01:00

Der er flere gode grunde til at inddrage computerspil i skolen - og flere måder at gøre det på. Computerspil kan betragtes som bøger, der kan analyseres, eller de kan betragtes som simuleringer, der kan skabe læring - eller de kan simpelthen være produceret som læringsspil og fungere som enhver anden læringsresurse, dog med åbenlyse fordele!

Hvis man leder efter de bedste eksisterende læringsspil skal man - som jeg tidligere har blogget - ikke gå langt. Serious Games Interactive er et dansk spilfirma, der blandt andet producerer spilserien PlayingHistory. Indtil videre består serien af to titler: Pesten og Slavehandlen. Viden er vigtig for at komme igennem spillet - og ikke bare en kulisse. Der er flere valgmuligheder i spillet - og spillet fungerer dermed stadig som spil. I gameplay er det lykkedes at holde fast om centrale begreber i forhold til spillets tema, hvilket betyder, at der er mange oplagte muligheder for at arbejde videre med begreberne i klassen.

Der er ingen tvivl om læringsværdien i serien, som er et eksempel på relativt dyre produktioner, hvor mange fagområder skal gå op i en højere enhed. I den anden ende af paletten med digitale læringsresurser ligger resurser, der egentlig er skabt til en anden sammenhæng, fx web 2.0 værktøjer eller Office-pakker med fx Word og Excel. Indimellem de to yderpoler eksperimenterer forlag og andre med produktoner midt imellem.

Nogle ting lykkes, andre ikke. Der er flere faldgruber, fx:

Læringselementerne bliver for dyre, i forhold til læringsudbyttet
Læringselementerne bliver for isolerede, og lukker ikke op for videre læring
Læringsresurserne fokuserer mere på lærerens mulighed for at følge med i elevernes fremskridt, frem for at bruge energien på at skabe spændende læring
Læringsresurserne produceres enten af gode fagpersoner, gode didaktikere, gode grafikere eller gode programmører - men sjældent alle faggrupper på en gang

Ugly babies

2012-01-02T15:11:00.003+01:00

Billedkunst er et af de fag, der bør opleve sin storhedstid. Hjemmesider, apps, reklamer, nyhederne - alt er styret af billeder. Den gode historie er, hvor det gode billede findes. Værktøjerne til at producere de digitale billeder er blevet lettere tilgængelige - de findes i mange gratis udgaver på nettet. Og blogs, kort og forskellige billed- og videosider, gør det nemt at dele og samles om interesser. Det betyder, at det er blevet nemmere at producere og distribuere sine værker.

Hvis du vil drive en lovlig hjemmeside, har du 3 muligheder for at bruge billeder som illustrationer:

Du kan købe rettigheder til billeder (fx hos iStockphoto)
Du bruge billeder offentliggjort under en åben licens (fx CreativeCommons)
Eller du kan producere dine billeder selv.

Det sidste er langt det sjoveste!

Men det er også blevet nemmere at arbejde med eksisterende værker på nye måder.

Bloggen Ugly Renaissance Babbies er et godt eksempel. Her samles de besøgende om (udsnit af) renæssance billeder, hvor børnene fremstår... nå ja, ugly! Måske er det uetisk, men i hvert fald får det fokus på detaljer i de store værker og får måske vakt interessen for et mere grundigt bekendtskab. Konceptet er lige til at overføre til en månedsopgave i 5. klasse.

Geo og kultur

2012-01-02T14:26:00.001+01:00

Arbejdet med geografi og kultur har fået helt nye mulighed med korttjenester som Google Maps og billedsider som Flickr. Her kan du i løbet af sekunder udpege præcise steder på kloden, zoome ind på gadeplan og hente billeder fra stedet, som forbipasserende har taget og delt på nettet.

På sociale netværk som Facebook kan du oven i købet med stor sandsynlighed finde en, der kender en, der har stået i netop dét fodgængerfelt i Espoo, på vej til at tage toget videre ud i de finske skove.

Skulle du være så heldig selv at tage turen ned af Kirkkojärventie, passerer du måske forbi en lygtepæl med en sticker, der fortæller dig om et finsk band, som du siden kan finde på nettet og dermed også få lyden af Espoo med dig.

Bladjagt m app

2012-01-02T14:07:00.000+01:00

En af de helt smart apps, når det kommer til naturfag, er LeafSnap.

Med LeafSnap kan du ved hjælp af din iPad eller iPhone tage billeder af blade, du finder på din vej, og med det samme få programmet til at fortælle, hvilket træ bladet kommer fra.

App'en kan med andre ord ikke bare give os en masse nye informationer på stedet, men også knytte informationerne til de rette genstande (læs: blade). Tjekket!

Desværre er det en amerikansk produktion, og indtil videre er den ikke helt velegnet til danske forhold. App'en er udviklet af Columbia University, the University of Maryland og the Smithsonian Institution. Den stilles gratis til rådighed for interesserede - så måske med tiden vi vil se en dansk version.

Natur på app

2012-01-02T13:42:00.000+01:00

Danmarks Naturfredningsforening har lavet en app om den danske natur til smartphones: Naturguide. Den er et eksempel på, hvordan vi relativt enkelt kan have en lang række informationer med os, når vi begiver os ud i naturen - og kan "pakke dem" i en app, frem for at søge dem på forskellige hjemmesider. App'en viser ved hjælp af et kort hen til seværdige naturperler, men aktiverer også brugeren som "naturhelt", der kan indsamle billeder af fx trafikdræbte dyr eller affald i naturen.

App'en kan med andre ord:

Lægge et ekstra lag af information på området, når vi står der
Lede os videre i landskabet
Lade os indsamle data og indgå i et stort netværk af indsamlere

Den interessante udvidelse ville være, at man som bruger kunne få adgang til de indsamlede data og dermed selv være med til at vurdere data og fx sammenstille data over trafikdræbte dyr med trafikmålinger på samme sted.

Nytår 2012

2012-01-02T11:08:00.001+01:00

Nytår 2012

Igen i år skal vi tænke it i folkeskolen på nye måder. Vi skal forholde os til ny hardware i form af de mange tablet computere, der fylder markedet, til de mange forskellige mobile teknologier og til nye formater på nettet i form af apps og html5.

Men vi skal især tænke læring. Adgangen til de digitale resurser er nu så god, at vi for alvor kan begynde at formulere vores behov og fokusere på, hvilken læring, vi gerne vil opnå og på hvilken måde, vi gerne vil organisere vores læring.

Vi skal blive gode til at fokusere på, hvad det er, vi bruger de digitale teknologier til. I nogle situationer understøtter de "bare" det vi gør i forvejen. Vi skriver fx stadig tekster i dansk, men gør det nu på computeren. Men på andre områder åbner computeren for nye muligheder, fx ved at være mobil, ved at kunne behandle store datamængder eller ved at åbne op for alverdens viden. Denne viden kommer i mange former og gør det muligt at tilpasse resurserne til den enkelte elev og samtidig give eleverne selv stor indflydelse på læringsformen.

Men endelig skal vi forholde os til en verden under forandring. Nye demokratiske udfordringer melder sig og vores personlige sikkerhed udfordres på nye måder af de nye medier.

Mit lille nytårstema #nytaar2012 vil give nogle bud på fokusområder for 2012.

Quiz om brøker

2011-12-22T11:46:00.000+01:00

Eleverne arbejder med brøker. I grupper laver eleverne regnestykker ved hjælp af klementiner, kager, æbler, vandglas og meget mere. Quizzerne deles på nettet. Quizzerne kan fx laves i SkoleIntra eller ved at bruge et gratis online værktøj.

En hel klementin består af 10 dele = 10/10.

Her er et eksempel på 4 brøkstykker i klementiner.

Billederne er taget med mobiltelefonen og quizzen lavet på siden proprofs.com.

Wii på værelset

2011-12-22T10:43:00.003+01:00

Storbritanniens center for sikkert internet har udgivet en guide til forældre om de mange nye teknologier som fx spil, apps på smartphones og internettet i almindelighed.

Interessante tal fra Storbritannien viser fx at næsten halvdelen af alle børn mellem 5 og 7 år har en spillekonsol som fx Wii eller Playstation på deres værelse - og at tallet bare stiger, jo ældre børnene bliver - ligesom omkring halvdelen af de 12 til 15-årige ikke bare har en mobiltelefon, men har en smartphone som fx en iPhone eller en Androidbaseret telefon fx fra HTC, LC eller Sony Ericsson.

mikro digi-tekst

2011-11-23T20:46:00.001+01:00

Tre indgange til at arbejde med sms som kompenserende it. Fokus er på mikroteksten, hvor der fx kan fokuseres på enten de enkelte ords udtryk, miljø og personer eller handlingskurve:

Find eksempler på sms eller kommentarer på nettet:
Hvordan udtrykkes:

Forskel på private og offentlige beskeder
Vigtige og mindre vigtige
Alder
Humør
Overtalelse
Tråde (hvordan sms'er/kommentarer refererer til tidligere)
Andet

Skriv sms-novelle i 3 sms'er - se tidligere indlæg
Skriv udfra foto, kan evt. udvides med ordforslag

Skriv sms-novelle i 1 sms
Hent inspiration i veryShortStory på Twitter (som også er brugt som forlæg til tegneserien herover) eller mit eget eksperiment på Mikromomenter

webetik

2011-11-22T22:08:00.001+01:00

Onsdag arbejder vi med sociale medier på CFU Roskilde. Men sociale medier er også webetik. Mere info: www.emu.dk/webetik - se fx dilemmakort til mellemtrin eller overbygning. Vi kikker på et par af dem, som vi kunne forestille os at give eleverne. Måske vi også kan blive klogere?

app eller web

2011-11-22T21:50:00.001+01:00

I princippet kan apps ikke andet, end hjemmesider. Det har forskellige aktører opdaget, der hellere vil holde sig til web end betale Apple en tredjedel af overskuddet for distribution af en app. Men hvad er egentlig plusser og minusser ved app'en contra hjemmesiden?

+ Data kan hentes på forhånd, fx på netværk. Det sparer datatrafik på farten.

+ Brugervenlighed. Appen kan pakkes og tilpasses præcist til modtageren.

+ Driftsikker.

+ Nemt at tilknytte betalingsløsninger. Udbydere kan altså lette få betaling end på traditionelle hjemmesider.

- skal godkendes af udbyder (Apple)

- lukket univers uden link

- ikke søgbare via fx Google

- svært at gennemskue hvornår en app henter/sender data, fx oplysninger om ens færden, kontakter etc.

- nemt at tilknytte betalingsløsninger, og dermed nemt at få et utilsigtet overforbrug

- optager plads på telefonen - blandt andet derfor er vi på computerne på vej ud i skyen, væk fra installerede programmer.

sociale apps

2011-11-22T21:40:00.001+01:00

Sociale apps er sociale medier udsat for app. Mange af dem kender vi fra nettet, mens andre bringer nye muligheder. Sociale apps kan inddeleles i nogle overordnede grupper:

Apps, der filtrerer vores sociale kontakter, fxalle mine venners indlæg (ubersocial), alle mine venners video (showyou), allenyheder (Pulse)
Apps, der fortæller hvor jeg er, og hvor du er, nogen der kendernogen jeg kender (sonar), arranger møde (Meeteup)
Apps, der gør hverdagen til en konkurrence, mit liv somspil (4square), min træning som spil (endomondo),
Apps, der giver mig en anderledes mobil, sms, mms,samtale, foto (handcent sms, instagram)
Sider vi kender, nu som app(Twitter, Tublr, Flickr, Facebook)

Og - måske flere?

ebøger og andre telefoner

2011-11-22T21:25:00.001+01:00

Det er igen blevet aktuelt at snakke lidt om udstyr. Fx skal man nu ikke længere betale multimedieskat for en computer, men kan komme til at betale skat for en telefon. Men hvornår begynder telefonen og hvornår holder computeren op? Det er jo rimelig simpelt når vi starter med stationære computere, bærbare, måske endda ebogslæsere, men så begynder det at blive vanskeligt. Fx har en række tablets som fx iPad og Samsung Galaxy Tab mulighed for brug af simkort - selvfølgelig først og fremmest for at kunne bruge det mobile bredbåndsnet, men altså også med telefoni som en mulighed. Vi ender ude i smartphones, som vel nok er telefoner, men samtidig i højere og højere grad bruges til datatrafik og ikke telefonsamtaler.

Vi har i nogen tid haft fornøjelsen af at eje en Kindle ebogslæser, der gør det helt enkelt at købe og hente ebøger fra Amazon.co.uk, altså først og fremmest engelsksprogede bøger. I dag lykkedes det mig at købe en ebog fra SAXO.dk i ePub format, konvertere den ved hjælp af programmet Calibre og endelig importere den til Kindle. Ingen problemer! Det er dog kun muligt med ePub-filer - ikke filer med DRM-licenser. Derfor kan ebøger lånt på biblioteket ikke importeres til Kindle.

Det kan de derimod til en smartphone som Samsung Galaxy. Det kræver en app som fx Aldiko, en Adobe konto (gratis) og i mit tilfælde skulle linket kopieres in i Aldiko - men så kørte det også.

Hvem er jeg?

2011-11-22T21:07:00.001+01:00

Sociale medier er personlige. Man agerer på en eller anden måde i en verden, der er tilknyttet en personlig konto. Man kan handle under synonym eller alias, men på en eller anden måde vil ens virtuelle jeg altid være knyttet til ens virkelige jeg. Det er derfor vigtigt at beskytte sit virtuelle jeg - og det gøres først og fremmest gennem at beskytte sit kodeord.

6 kodeord er et godt udgangspunkt. Det afgørende for valg af kodeord er, hvor sikker datahåndteringen er hos tjenesteudbyderen og hvor stor risikoen er, hvis kodeordet opsnappes af andre. De mest følsomme steder er der, hvor meget følsomme oplysninger som fx CPR.-nummer er involveret, det vil sige fx stat (nemID) og bank. Så kan der være kodeord man selv til en vis grænse kontrollerer, fx hvis man har en email hos en udbyder som fx TDC og en hjemmeside, man selv har opbygget. Endelig kommer alle web 2.0 tjenesterne: Facebook, Twitter, Colourlovers, Lego Comic, Flickr og så videre. Her kan et enkelt kodeord gøre det - men det bør skiftes ofte. Endelig kan man have et alias, altså et helt andet navn, knyttet til en email, hvor man kan sende tabte kodeord, til de meget usikre sider.

28% QR

2011-11-21T10:38:00.001+01:00

Smartkoder eller QR-koder er ved at blive allemandseje. 28 procent af danskerne har - i følge ny undersøgelse fra Grafisk Arbejdsgiverforening - prøvet dem.

QR-koderne bliver oftest primært skannet i aviser og magasiner (25 procent), efterfulgt af outdoor/plakater (20 procent), hjemmesider (18 procent) og produktindpakning (10 procent).

QR-koder bruges som fysiske links, der kan forbinde stedet eller genstande med digitale resurser, fx på en hjemmeside.

Spil til tavle

2011-11-19T18:12:00.001+01:00

Små opgaver til Smartboardet kan laves i Photo Story, gemmes som video og vedhæftes SMART notebook. I notebook laves en spilleplade - som herunder - med terning og felter. Udvalgte felter tilknyttes et aktivt punkt, der linker til den vedhæftede video. Når man "lander" på feltet viser filmen, hvad man skal gøre. Eleverne kan selv lave opgaverne og spille rollerne - eller de kan laves som ovenstående ved hjælp af LEGO og PostIt.

Eksempel på SMARTboard-fil med 2 opgaver (Gå rundt om bordet og Fold en papirflyver) kan hentes på 4ben.dk/smartboard.

Spilleplade - Frida Eyjolfs

Foto domino

2011-11-19T12:05:00.001+01:00

Hver dominobrik udgøres af et foto med to genstande. Der panoreres over brikken til genstanden i højre side, billedet skifter, og en ny brik kommer til syne, med en genstand, der enten matcher på farve eller form. Det gælder om at være hurtigst med det rigtige svar: FORM eller FARVE. En opgave, der først bliver rigtig sjov, når eleverne lave spil/videoer til hinanden.

Tid og fotofortælling

2011-11-17T14:36:00.001+01:00

Og hvad er det så vi træner, når vi laver PhotoStory-film? Først og fremmest øver vi vores evne til digital læsning - eller digital/multimodal literacy. Ifølge seneste PISA er det ikke noget danske skoleelever er verdensmestre i, så det er der god grund til at tage sig af. For elever i børnehaveklassen, der starter med PhotoStory, er der flere nye kompetencer at lære. Fx skal de lære at håndtere tid. Lydoptagelser måles i minutter:sekunder, mens animationslængder vises i sekunder. Hvor langt er et sekund egentlig?

De skal lave et storyboard - enten på papir, gennem samtale eller simpelthen ved at arbejde med PhotoStory-programmet, der jo i sig selv er et, langt storyboard
De skal lære at fortælle historier med start, midte og afslutning
De skal lære at tage digitale billeder
De skal lære at gemme - på de rigtige steder og i de rigtige formater
De skal kunne redigere
De skal arbejde med kombinationen af lyd, billeder, tekst og animationer
De skal træne deres fornemmelse for tid - omsat til sekunder

PhotoStory er på ingen måde simpelt ud fra ovennævnte betragtninger, men hvis vi holder fokus på et enkelt nyt område ad gangen, så kommer selv børnehaveklasselever sikkert i mål.

Photostory - sådan

2011-11-17T01:05:00.001+01:00

En hurtig instruktionsvideo - en PhotoStory på 3 billeder med redigering, animation og lyd. 5 minutter - så er den klar. Se tidligere indlæg om photoStoryen Regnvejr.

Photostory er et lille gratis program fra Microsoft. Det er så simpelt, at alle kan være med. De fleste elever finder lynhurtigt ud af at bruge programmet uden yderligere instruktion. Det kan bruges til små "faghæfter" med billeder og tekst om dyrene i skoven, det kan bruges til at samle elevernes egne illustrationer til eventyr eller det kan bruges til at illustrere komplicerede cellestrukturer. Det eneste PhotoStory ikke kan, er at integrere video. Til gengæld bliver en PhotoStory til en video.

Regnvejr

2011-11-16T22:19:00.001+01:00

Eksempel på fortælling i tre tegninger - eleverne fortæller ud fra tegningerne i PhotoStory. Tegningerne er - endnu engang - uploadet fra smartphone via Dropbox.

Hvem bor her?

2011-11-16T21:27:00.001+01:00

Eksempel på PhotoStory: Samling af billeder fra fx Kronborg. Eleverne fortæller historien om, hvem der bor på slottet gennem tegninger og evt. tale. Tegningerne her er fotograferet med mobilkamera og uploadet til computeren via Dropbox (fra smartphone).

PhotoStory pixels

2011-11-16T21:20:00.001+01:00

Vi skal igang med et lynkursus i PhotoStory. Derfor et par erfaringer og ideer - tag: #PhotoStory.

Videoen her er lavet i PhotoStory. Det samme billede er indsat 3 gange, i tre forskellige størelser:
3072x2304, 800x600 og 200x150.
Billederne fylder henholdsvis 1,2 MB (1200 KB), 116 KB og 20,5 KB.
Størrelsen har indflydelse på, hvor lang tid det tager at hente filmen.

Computerskærmen er opdelt i pixels. Derfor er det antallet af pixels, der afgør, hvor stort billedet vises på skærmen.Højreklik på dit skrivebord, vælg skærmopløsning, for at se, hvor mange din skærm viser. Fx 1024x768 eller 1366x769 (bred format). Et billeder i samme størrelse, vil altså fylde hele skærmen.
Pixels hænger altså sammen med skærmstørrelse. Hvis et billede på 800 pixels i bredde trækkes ud i 1366 pixels bliver det "pixeleret". De små pixler bliver trukket og kan som små firkanter i billedet.

Hvis du skal printe billeder, er det derimod centimeterstørrelsen, der er interessant.
Vi printer jo typisk i A4 format: 29,7 x 21 cm. Et billede i den størrelse fylder altså hele siden.

4 gode råd til photostory:

Brug billeder på minimum 800x600 px
Sæt ikke tekst på animerede billeder
Brug helst billeder i bredformat.
Husk, at gemme både projekt og som video (sidste billede)

mit rumskib

2011-11-15T17:40:00.001+01:00

Mens vi er ved YouTube... klippet her er godt nok fra den "mere seriøse konkurrent" Vimeo - men højaktuelt. En mand og hans søn sender en ballon 30 km op i luften, udstyret med kamera og mobiltelefon, så den kan spores, når ballon springer og en faldskærm bringer den sikkert ned. Fantastiske billeder! Og forsøget gentages i Kolding d. 16. november kl. 12.

Flippet!

2011-11-15T16:29:00.001+01:00

Et flippet klasserum? Det er fristende... men vist nok mere korrekt at oversætte "the flipped classroom" med "det omvendte" klasserum. Interessant er det i hvert fald. KhanAcademy var første gang jeg hørte om det, men andre har gjort det før og siden, fx lærere bag flippedclassroom.com og Professor Mark Garver, der fortæller om sine erfaringer med at udlevere sine forelæsninger som videoklip inden undervisningen - så kan undervisningstiden gå med praktiske eksempler, hvor eleverne/de studerende får afprøvet den erhvervede viden. Lidt kækt kan man sige, at læringen finder sted udenfor skolen, mens træningen foregår i skolen. Vi har en tendens til at gøre det omvendt - og er dermed ikke til stede, når alle elevernes spørgsmål dukker op.

YouTube 2.0

2011-11-15T13:43:00.001+01:00

YouTube er et eksemplarisk web 2.0 værktøj, og konkurrerer med Facebook om at være det mest populære værktøj på nettet. Et upload til YouTube demonstrere klassiske web 2.0 discipliner:

Vores video skal have en titel, så vi kan finde den igen
Man kan vælge at tilføje en beskrivelse, så andre kan forstå, hvad det handler om, uden at se filmen
Tags - eller søgeord. En del af nettets folksonomy - en taksonomi, eller klassifikation, skabt af brugerne.
En kategori - ofte skabt af udbyderen.
Fortrolighed - her skal man være vågen. Hvem må følge med - (1)alle, (2)dem, der har adressen eller (3)dem jeg inviterer og som i forvejen er brugere af YouTube.
Licens - jeg elsker selvfølgelig muligheden for at offentliggøre under en CreativeCommons licens, så andre kan arbejde videre med videoen.

Når min video er uploadet kan jeg selvfølgelig redigere: klippe, tilføje effekter og - naturligvis - lave den om til 3D. På med brillerne!

Hole in a wall

2011-11-15T09:10:00.001+01:00

Den indiske forsker Dr. Sugata Mitra introducerede for flere år siden internettet for de fattigste områder i Indien gennem et "hul i muren". Helt bogstaveligt blev den første computer opsat i muren ind til slumkvarteret bag byen, hvor han arbejdede. Computeren havde adgang til internettet og det var frit for enhver at gå igang. Det gjorde især børn og unge, der hurtigt lærte sig at benytte nettet, og pludselig havde adgang til en verden, der før havde været fuldstændig lukket for dem. Det er historien om, hvordan motivation er relativt, hvordan vi kan lære at bruge teknologierne ved at prøve og frem, men også historien om, hvordan en gruppe børns voksende selvtillid, indsigt og forståelse kunne aflæses i deres daglige skolearbejde.

Foto: Extension 504

sms-noveller

2011-11-14T23:12:00.001+01:00

I forbindelse med et projekt på diplomuddannelsen for skolebibliotekarer på UCSJ arbejdede Skolebibliotekar Pernille Vangaa Knudsen fra Næstved med sms-noveller. Hun havde især fokus på drengenes engagement og motivation når mobiltelefonen pludselig var mediet. En elev fortalte: ”Det var godt, at vi måtte gå rundt imens. Jeg har brug for at bevæge mig meget”.

Mobiltelefonen er skabt til mikrotekster, og mikrotekster, der ovenikøbet kan skrives under bevægelse, er som skabt til drengene.

Forløbet var bygget op på følgende måde:

Eleverne præsenteres for et foto af 2 personer i en situation.
Eleverne bliver bedt om 2 og 2 at blive enige om, hvem der skal være hvem.
Eleverne udarbejder nu hver især en personkarakteristik af deres valgte person.
Nu skal mobiltelefonerne frem!
Eleverne bliver enige om, hvem der skal starte dialogen.
Eleverne kan nu fordele sig rundt på skolen – inde og ude – så de ikke kan se, den de skriver med. Nu skrives der i ca. 15 minutter. Korte beskeder frem og tilbage til hinanden.
Alle elever mødes i klassen igen.
Eleverne læser deres dialoger op for hinanden.
Der rundes af med en snak om indholdet i de enkelte dialoger. Hvad synes de, at billedet lagde op til? Hvordan var det at skulle forholde sig til at være en dame?

QR løb

2011-11-14T15:59:00.001+01:00

Her et andet eksempel på en løbende aktivitet, denne gang om Øresundstolden. Her har eleverne et ark med en række spørgsmål. Svarene skrives ind i arket og derefter samles en række markerede bogstaver lodret - et fra hvert række - og danner kodeordet! Svarene finde eleverne på poster rundt om skolen, skrevet i smartkoder eller QR-koder. Ordene findes i teksten er med vilje valgt, så man ikke uden videre kan svare, men er nødt til at læse og forstå sammenhængen i teksten, før man kan svare.

Mobiljagt

2011-11-14T15:04:00.001+01:00

En gang imellem er det simple det, der fungerer bedst. Fotojagt med mobilen omsat for 1600-tals bygninger i forbindelse med webquesten som Christian 4 er et eksempel. Eleverne forsøger om de kan genkende byggestilen, efter at have været præsenteret for Bygmester Steenwinkels bygninger. Bygningerne er hængt op som små kort sammen med et antal andre bygninger, fra andre perioder. Eleverne løber i grupper - om kap med hinanden - for at bringe billeder af de rigtige bygninger med hjem hurtigst muligt. Der er naturligvis hjælp at hente. Løbet styres fra løbsbordet, hvor den arrangerende gruppe sidder med et stort skema med navnene på de rigtige bygninger. Når en gruppe kommer tilbage med et rigtigt billede, krydses de af på tavlen og de sendes afsted igen.

Løbet giver sved på panden og giver eleverne en fornemmelse for forskellige tiders byggestil. Aktiviteten fungerer uden kabler, computere og netværk - bare med elevernes mobiltelefoner.

Play history

2011-11-14T13:40:00.001+01:00

Playing history er et eksempel på computerspil til undervisningen, der har fokus på læring og på at viden skal bruges for at klare spillet. Playing history har indtil videre udgivet 2 titler: Pesten og Slavehandelen. Prisen kan bestemt konkurrere med andre materialer i skolen, spillene spilles online og har en passende længde. Prøv det - og lad bagefter eleverne holde et lille foredrag om emnet - og bliv overbevist ;-)

Spillet benytter et lille plugin, der hedder Unity Player - på lukkede systemer skal denne player først installeres. Den bruges dog, ligesom Flash Playeren, til flere og flere ting på nettet, så det er under alle omstændigheder en god ide at få den installeret.

Good fun - bad fun

2011-11-14T13:12:00.001+01:00

Især drenge stener for meget foran computeren! Det kan jo være et argument for, at vi tilbyder dem andre aktiviteter i skolen. Vi kan slå fast, at vi alle sammen har brug for bevægelse. Men vi skal passe på, at vi ikke uden videre udpeger digitale teknologier som synderen. Der findes jo et hav af andre aktiviteter, der er stillesiddende, fx skak, læsning, Lego, elektriske tog og mange andre. På den måde ligner børns hverdag vores andre hverdag, hvor vi går mindre, kører mere, og også selv tilbringer væsentlig tid med digitale teknologier i hænderne. De digitale teknologier bruger vi til alt det, vi skulle gøre alligevel: samvær, kommunikation, informations indsamling, læring, leg og så videre. Heldigvis er mange digitale teknologier ved at blive mobile, så vi kan bevæge os, mens vi bruger dem.

Så, kategorier med bevægelse kunne være: fodbold, dansk, cykling, geocach og wii, stillesiddende kategorier kunne være læsning, spil, informationssøgning og perleplader.

Fun theory

2011-11-14T12:43:00.001+01:00

Jeg har tidligere blogget om videoen, hvor man ændrede trappens affordance og dermed brugernes brug af den. Trinnene ændredes til tangenterne på et klaver, der gav lyd fra sig, når man trådte på dem. På den måde kunne man spille en melodi, mens man gik op eller ned. Det er vel nok det ultimative eksempel på, hvordan man kan ændre brugen af et rum, ved at indsætte uventede elementer og fx få brugerne til at bevæge sig mere. Det kan være mere simpelt, fx nedgravede træstammer på skolevejen, der opfordrer til at man hopper imellem dem eller malede figurer på cykelstien, der betyder, at man simpelthen må hente alle stjernerne.

Lego comic

2011-11-14T11:27:00.001+01:00

I anledning af Skolebibliotekernes dag i Roskilde d. 16. november 2011, har bloggen i denne periode temaet Fra pigeskole til drengeskole. Alle indlæg med relation til temaet er mærket Drengeskole. Du kan derfor søge på ordet Drengeskole og finde alle indlæg vedrørende temaet.

På siden skyeniskolen.dk ligger beskrivelser af en lang række gratis programmer på nettet - altså i skyen - der kan bruges i undervisningen. Lego Comic Builder er et af dem. På Lego Builder kan eleverne bygge tegneserier i den klassiske stil med talebobler, effektlyde og så videre. Værktøjet er nemt at gå til, figurerne velkendte og programmet er endnu en mulighed for at arbejde bevidst med de mikrotekster, som fylder nettet. Mikrotekster er på den måde en helt ny genre, som vi både kan arbejde med som litteratur, men også som værktøj, der ikke mindst tiltaler drengene.

Voki Katze

2011-11-14T01:55:00.001+01:00

Voki giver drenge, der hader sprog, mulighed for at formulere sig og udtrykke sig på fremmedsprog:

YouTube #1

2011-11-14T01:28:00.001+01:00

YouTube er ifølge ny amerikansk undersøgelse de unges sociale netværk nr. 1. Det er derfor interessant at se lidt nærmere på fænomenet, som trods alt er mere end Jackass og musikvideoer.

Musik er godt nok mest populært. En undersøgelse viser at 31% af de mest sete videoer er musikvideoer, 15% hører til kategorien underholdning mens 11% kommer fra gruppe People og Blogs.
Ratingen på videoerne hænger ikke nødvendigvis sammen med populariteten. Videoer med en rating på 4-5 får færre besøgende end videoer med rating 2-3.
En gennemsnitlig YouTube video varer 4 minutter og 12 sekunder.

Så - man kan måske konkludere: kvalitet er ikke altid det, der sælger billetter, men brugerne genkender det dog, når de ser det!

Video serendipitet

2011-11-14T00:37:00.001+01:00

Serendipitet er jo et forfærdeligt ord, der dækker over det, der sker, når man helt uforvarende falder over noget interessant, mens man er optaget af at lede efter noget andet. Serendipitet er forsvaret for, at eleverne ind imellem med fuld ret bør surfe ustruktureret rundt og blot lade sig lede af den ene association eller indskydelse efter den anden. Det er nemlig her, man pludselig kan finde nye og uventede vinkler. Videoen her fra Rundetårn er nærmest i sig selv en serendipitiv video. Kameraet ligger simpelthen på vej op i Rundetårn og filmer de mennesker, der på denne dag har valgt at begive sig op ad sneglegangen, 7,5 omgangen mod toppen, 34,8 meter over gadeplan.

Måske kan det fortælle dig noget nyt om Rundetårn, måske kan det ikke. Serendipiteten kan nemlig ikke planlægges og grænsen mellem kunst og læringsresurser bliver sjovt nok mere og mere udflydende med de digitale teknologier. Er det kunst, når kæmpemæssige mængder data indsamles og behandles digitalt - eller er det bare matematik?

Se fx det digitale (kunst-)projekt: wefeelfine.org. Her indsamles data og parres på nye, overraskende måder, så vi pludselig kan se, hvordan kvinder i Arizona føler på en regnvejrsdag, lige inden solen går ned.

3D Rundetårn

2011-11-13T23:58:00.001+01:00

I 2010 kørte Googles cykelfotograf hele vejen op i Rundetårn, mens han filmede til Google Streetview. Optagelserne er desværre aldrig blevet brugt - angiveligt på grund af problemer med GPS'en i det gamle tårn. Til gengæld kan man tage en tur rundt om tårnet i 3D-streetview med Google maps... 3D-brillerne fra biografen kan desværre ikke bruges - men en god aktivitet kan det jo være at lave sine egne, se fx denne video på YoutTube:

Lær i praksis

2011-11-13T23:27:00.001+01:00

Nye digitale teknologier giver nye muligheder for læring, på mange forskellige måder. Digitale teknologier tilbyder en lang rækker web 2.0 værktøjer, der går det muligt at producere og distribuere projekter og undersøgelser og computerens lynhurtige beregninger gør det muligt at simulere alt for vindmøllen til vands kredsløb. Men samtidig gør de digitale teknologier det muligt at hente et hav af opdaterede informationer fra praksisdomænet, altså fra "virkeligheden" udenfor skolen. Det bliver med andre ord nemmere at bruge en virkelig "setting" som didaktisk design.

Inspiration kan hentes fra webquestiskolen.dk, hvor den sidste webquest jeg har arbejdet med udspiller sig på et af Christian den 4's orlogsskibe, hvor dessinatøren, bygmesteren, skibsdrengen, navigatøren, soldaten og en af hoffets ansatte krydser hinandens spor. Arbejdet med rollerne har mange fordelen. Blandt andet åbner de for, at eleverne kan arbejde videre og senere bygge videre på deres viden. Der er med andre ord udlagt nogle spor, som kan forfølges på mange forskellige måder. Viden om tegninger i 1600-tallet kan give inspiration til grafik i dag, ligesom datidens viden om ingeniørkunst stadig er grundlæggende i byggeindustrien. Der kan derfor bygges videre på opnået viden i det uendelige.